10 ting jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville savne

1. At kunne tage et bad! Bare sådan lige når jeg havde lyst til – eller behov for! – det. Nu skal det times og planlægges efter Lillens søvnskema og selvom det lykkes, foregår det med en babyalarm skruet op på højeste volumen inden for rækkevidde. Dejligt afslappende, eller noget.

2. At have løst hår. Førhen havde jeg stort set aldrig sat mit hår op (kun i forbindelse med sport eller træning, og det var sgu sjældne begivenheder), men nu skal jeg have det opsat hver dag, og alligevel river Lillen dagligt flere håndfulde af. Bare tag for dig, lille skat, mor har alligevel ikke noget at bruge det til.

3. At være bh-løs! I det mindste bare om natten! Ååååh jeg er efterhånden træt af altid at have noget siddende der, men når alternativet er mælkebad, må jeg ligesom leve med det.

4. Lange aftener på sofaen med Faren! Bare putte og småsnakke til intetsigende tv.

5. At spise ude. Vi gjorde det (alt for!) sjældent førhen, men nu hvor det forekommer stort set umuligt, savner jeg det helt vildt!

6. At være tom i hovedet. Min hjerne kører seriøst på højtryk hele tiden, især på tidspunkter hvor jeg ville ønske, at jeg kunne koncentrere mig om andre ting.

7. Ikke at skulle planlægge det mindste lillebitte gøremål med nogens søvnskema. Alting foregår efter Lillens skema, og jeg bliver næsten mere hylet ud af den end ham, hvis vi er tvunget til at bryde lidt med det. Hvis Faren vil have mig med ud at se på nye greb til køkkenlågerne kan det først blive når Lillen vågner – og har været vågen længe nok til at kunne sove igen, så han kan falde i søvn i bilen, sove i bauhaus eller silvan eller hvad vi nu roder os ud i og blive puttet med det samme når vi kommer hjem.

8. Søvn. Jojo, jeg vidste da godt at babyer ikke sover igennem, og jeg var godt klar over at jeg ville skulle være en del vågen om natten. Hvad jeg ikke var forberedt på til gengæld, var at selvom Lillen faktisk har et godt sovehjerte (om natten) så kan min mommyhjerne ikke helt følge med! Jeg vågner flere gange end Lillen, enten fordi jeg tror han ligger nede i fodenden af sengen eller fordi jeg bare lige bliver nødt til først at lyse lidt på ham for at se om han trækker vejret, og når jeg så ikke kan se det (siden hvornår har man kunnet se på nogens ansigt at de trak vejret?) at stikke hele krydren ned i ansigtet på ham, for at lytte til hans stille vejrtrækning. Pyh. Han lever. Stadig. Så kan jeg trygt sove videre.

9. Min hukommelse! Eller huskesans, som jeg så fint fik kaldt det en dag hvor jeg ikke kunne huske, hvad det hed. Wow altså. Faren og jeg ser ofte Krejlerkongen sammen (så gamle er vi!) og flere gange har jeg formået at udbryde “neeeej, det afsnit har vi ikke set!” mens faren ryster på hovedet og forsøger at overbevise mig om, at vi så det i går. Hvad der er endnu værre er, når jeg glemmer ordene. Somme tider kan jeg ikke fuldende en sætning, fordi jeg mangler et ord, og det kommer bare ikke! Andre gange er det bare de forkerte ord, der sniger sig ind. Især ovn. Don’t ask me why. “Åbner du lige ovnen for mig? Eller jeg mener døren!”

10. Tid. Tid tid tid. Hold op hvor går tiden hurtigt med en baby! Kan jeg få en time out? Jeg kan ikke følge med!