10 ting jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville savne

Ammehjerne!

Kender du det hvor man sætter en kage i ovnen og sætter sit ur på 45 minutter, og da man vil tjekke hvor lang tid der er tilbage går det op for en, at man i stedet har sat sit vækkeur til kl. 8.45? Det kender jeg!

Kender du så det hvor man hiver toppen ned under det ene bryst og ammer sin baby, og senere tager ind til babys oldefar man skal møde for kun anden gang iført top og lettere gennemsigtig skjorte, for efter hjemkomsten at konstatere at toppen stadig sidder under brystet? Det kender jeg også!

Kender du så det hvor man er på vej hen til skraldespanden med brødristeren, og kun stopper sig selv i at smide brødristeren ud, fordi skraldespanden er fuld? Det kender jeg sørme også!

Kender du så også det hvor man jager sin stakkels mand rundt efter en kamerataske hvis forsvinden HAN utvivlsomt er skyld i, indtil man går ind i soveværelset hvor man selv satte den 20 minutter tidligere? Det kender jeg minsandten også godt!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg ikke vidste, hvor meget jeg ville savne